Sådan kører man i voldsomt regnvejr
Hold øje med farten, og sørg for god afstand – mindst fire sekunder - mellem dig og bilen foran dig. Selv om du kører med vådgrebsdæk, vil bremselængden være længere end på tørre veje. Hvis nogen kører tæt på dig bagfra, så lad dem overhale. Det er bedre at have dem foran end bagved.
Tænd lyset, men kun det korte. Lad være med at tænde for tågelygterne.
Hold øje med opsprøjt fra lastbiler og hurtigtkørende biler. Det kan midlertidigt nedsætte din sigtbarhed. Tænk også over dit eget opsprøjt, og undgå at køre gennem vandpytter tæt ved fodgængere og cyklister.
Flere biler går i stå i regnvejr, fordi fugten kan skabe problemer for elektriske systemer og motorer. Hvis bilen går i stå, så hold motorhjælpen lukket for at forhindre yderligere skader. Du skal ikke prøve at genstarte motoren, hvis den er stoppet, fordi du er kørt gennem dybe pytter.
Hvis man kører gennem vandpytter, kan man komme ud for akvaplaning, hvis dækket taber kontakten til vejoverfladen. Hvis det pludselig bliver let at styre, skal du løfte foden fra speederen og lade farten falde, indtil du igen får kontrol over bilen. Du skal ikke bremse, før du har fået kontrol igen. Så vil det være en god ide at skrabe lidt på pedalen for at skabe lidt friktion og varme og på den måde få bugt med eventuel fugt på den.