Sådan pakker man et vinterkit

Uanset hvor godt du kører, kan det gå galt. Og det sidste du ønsker, er at være uforberedt. Det er forholdsvis billigt at pakke et vinterkit, og det kan være din redning, hvis du kommer ud for en ulykke, eller bilen går i stå.

01_winter_emergency_kit

Vinterkittet

Så hvad skal der være i et vinterkit? Det drejer sig om at forberede sig på det værste og håbe på det bedste. Forestil dig, hvordan det vil være, at sidde fast nogen tid i kulden, men du venter på hjælp. Et varmt tæppe eller en sovepose vil være en stor hjælp.

Lad os forestille os, at vejret skifter undervejs. Det vil være en fordel at have en skovl i bilen, en isskraber og dåser med isfjerner. Det er også en god ide at have ekstra sprinklervæske med.

Det er altid en god ide at have en lommelygte med, så du kan finde vej i mørket og hjælpe andre med at finde dig. Bare husk at tjekke batterierne regelmæssigt, eller køb en med optræk. Når vi nu taler om, at andre skal kunne finde dig, så bør du altid have en advarselstrekant og en vest med reflekser med.

Husk, at den normale telefonoplader ikke vil virke, hvis batteriet er tomt, så det kan betale sig at investere i en oplader med optræk eller en powerbank.

Hvis bilens batteri bliver fladt, kan du blive nødt til at bede nogen om starthjælp Du kan ikke regne med, at andre har startkabler med – det er meget bedre at have dine egne med.

Udover et førstehjælpskit (kan bruges hele året) bør dit vinterkit også indeholde snacks som chokolade eller myslibarer.

Et vinterkit bør som absolut minimum indeholde:

  • Et varmt tæppe
  • Skovl
  • Isskraber og isfjerner
  • Sprinklervæske
  • Lommelygte med optræk
  • Advarselstrekant
  • Vest med reflekser
  • Telefonoplader med optræk
  • Startkabler
  • Førstehjælpskit
  • Snacks
Uniroyal. A brand of Continental.*